Fjæs-til-fjæs marketing: En genial opfindelse

Facebook giver virksomheder et hav af muligheder for at nå sine kunder på bedste vis uden alt for megen råben. På Facebook kan man som udgangspunkt kun synes godt om givne brands og produkter, da alternativet vil være at skjule og dermed ignorere de kommercielle posts. Det betyder, at man som virksomhed kan få potentielle kunder, og deres ”venner”, til at tage stilling – og altså stoppe op – hvorefter beslutningen om enten at like eller skjule opslaget tages i brug. Det, kære venner, er genialt!

Det værste, der kan ske for et brand, er nemlig at blive ignoreret. Og selvom mange facebookbrugere skjuler kommercielle opslag, har de forinden set og taget stilling til, om budskabet passer ind i deres personlige brand. Gør det ikke det, er personen ikke blevet targeted og er ej heller en potentiel kunde for virksomheden. Når vi, som forbrugere, liker mærker, er det naturligvis for at vise vores omgangskreds (og deres omgangskreds), hvor awesome vi er. Det kommer selvsagt virksomheden bag brandet til gode, da der genereres flere likes = større kendskab = SALG. Fjæsbogen er vores ansigt udadtil, vores personlige branding og vores måde at overbevise resten af verden om, at vi er de egentlige trendsættere. To behov mødes og opfyldes af hinanden – og det med den største glæde fra begge parter.

Der er selvfølgelig også et men. Som helt naturligt rebelsk modspil til like-funktionen er det populært at oprette hadegrupper mod virksomheder, produkter eller sågar kendisser. Mange frygter dette had og bekymrer sig om, hvor mange hak deres brand vil få, og om de overhovedet vil overleve denne råben. Lidt provokerende kan man tolke disse tendenser til at være gengæld for al den reklamestøj forbrugere er blevet ofre for gennem tiderne. Facebook giver forbrugerne den fornødne mulighed for at svare igen. For at sige sin mening. For at blive hørt! Men i stedet for at se disse udråb som værende ubehagelige og skadelige, skal det i stedet omfavnes og groft sagt udnyttes. Der er omtale at hente, og med Facebook kan man med ét skabe dialog, som muligvis begynder med hårde ord, men som i sidste ende kan sætte et smil på læben af den utilfredse ”kunde” og hos hele det opbyggede netværk, der følger jeres samtale. En offentlig samtale, hvor utilfredshed på kreativ vis kan medføre stor medieopmærksomhed og en lykkelig slutning. Se bare eksemplet med Bodyform, som omtales i blogindlægget Hvor godt kender du dine kunder?.

Og hvad kræver denne kreative mulighed for at lykkes? Held? Mod? Dumdristighed? Næh, den kræver ekspertise og strategiudvikling på baggrund af aktuelle kampagner og virksomhedens vision og mission. Ja, virksomhedsageren på de sociale medier er et strategisk arbejde, der ikke må placeres hos den, der lige har tid, men den, der kan se muligheder i en klage og gøre en reel forskel ved at prioritere Facebook som strategisk indtjeningskilde for virksomheden. De variable faktorer, der er kendetegnet ved de sociale medier, er risikable, men kan ALTID vendes til din virksomheds fordel.

 

Spies’ kreative bureau: Fan af copy paste!

Spies’ nye logo har været halvandet år undervejs og er langt om længe blevet præsenteret for danskerne med beskrivelsen et solgult hjerte og de matchende ord Vi har noget på hjerte. Men reklamebureaet bag det nye logo, svenske Forsman & Bodenfors’ designdatter Happy F&B, har i høj grad ladet sig inspirere af Forsman & Bodenfors’ kunde SVT ved tilblivelsen af tjenesten SVT Play.

Det er imponerende, hvordan man kan holde en virksomhed hen i halvandet år for i sidste ende at tage fusen på den og servere dette: Et allerede eksisterende logo (godt nok svensk, men alligevel) drejet 90 grader, spejlvendt og farvelagt med den altid pæne og i denne forbindelse relevante solgule farve. Min første tanke og udbrud var indrømmet ikke ”Næh, et hjerte i solens skær”, men nok nærmere ”Hvorfor dælen skal logoet forestille to hudfarvede plastre?!” Er Spies ved at ændre sit fokus så meget, at vi i fremtiden vil se taktiske tiltag som Bliv forsikret i hoved og r** hos Spies, hvor du for resten også kan købe din rejse sydpå? Ikke længere Ferier du ikke vil hjem fra, men Ferier hvor du har brug for en ulykkesforsikring. Logoet siger vel nærmest intet, og slet ikke det ønskede – at Spies fremover vil kendetegnes på rutefly og krydstogter. Mon logoet i virkeligheden er et symbol på et snarligt skift over i forsikringsindustrien?! Et forsikringsselskab, der sælger rejser, hvor ALT som udgangspunkt dækkes. Selv ubehag ved sure opstød.

Selvfølgelig kan man tale for, at dette stunt ikke er enestående. Som mange nok kan huske, blev Brdr. Price også udskældt for tilladelsen af denne tydelige kopiering:

Men hvordan man end vender og drejer det, så må og bør det ikke ske, at en så stor virksomhed betaler i dyre domme for at få et originalt og meningsfyldt logo og i stedet modtager et direkte ripoff. En dårlig beslutning, der har affødt et dårligt resultat.

Lad os lige mindes det gode gamle logo, der havde en dybere mening og en karakteristisk personlighed bag. Godt nok er det blevet moderniseret gennem årene, men solvognen var ikonet og den røde tråd, der gennem generationer skabte et stort kendskab og en varm og familiær brand feeling. 

Eksperter mener, at Simons livsværk og historie er drænet for energi, og der derfor skal fortælles en ny historie. Så er spørgsmålet blot, hvor meget historie der kan ligge i et så simpelt hjerte kontra denne herre:

Julefeberen raser...eller gør den?

Nej det gør den ikke rigtigt, vel? Vi er i slutningen af november og butikkerne har, som de plejer, forsøgt at mase julestemningen ind i kundernes hjerter – men uden det helt store held. Hvorfor? Tjaa…Det virker umiddelbart for nemt at skyde skylden på krisen, men hvad kan det ellers være? Julen 2011 og 2010 havde for langt de fleste én stor post-it påklistret med den fornemmeste (og eneste) regel: SPAR PENGE! Nu er der gået et år mere og sparetendensen lever på sit højeste.

Så mens mange glæder sig til at tjene lidt ekstra på julens kunder, er det min overbevisning, at kunderne dette år er ét skridt foran. Samfundssituationen mærkes stadig, og stemningen byder de gode gamle værdier indenfor, så de kan sætte nyt aftryk på den moderne familie. Det handler ikke udelukkende om at spare længere – ikke for alt i verden – men det handler om at gøre hinanden glade og gerne med et kreativt sind. Der skal koges bolcher, bages småkager og generelt bruges flere penge på det, som familien vægter højest, når det er jul: Nemlig maden! Når pengene bruges på ekstra god mad frem for ekstra dyre gaver, er det et tegn på behovet for at nyde tiden sammen og ja, hygge sig. Julen 2012 handler i høj grad om nærhed, sammenhold, glæde, varme, oprigtighed og en nostalgisk omsorg for familiens ældste medlemmer. De skal også vide, at det er jul…

Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at postvæsenet får voldsomt travlt i år med de mange julekort og hilsener, der skal krydse landet. Hvad er mere rart end at modtage en julehilsen fra dem, som man til hverdag går og savner så inderligt.

MEN næste år går kunderne højst sandsynligt amok – og det både med mad og gaver! Kun i bekymringens tid, vender vi blikket indad og genfinder de gamle dyder, der i virkeligheden hører til de, der har størst betydning for vores alles velbefindende. Julen 2013 står på gaveindkøb fra den 1.november med køb af ekstragaver helt frem til den 24.december – blot for at vise, hvor meget vi elsker hinanden. Så er der nemlig råd til, for alvor, at kunne skære kærligheden ud i pap! Juhuu!

Der er dog én ting, der aldrig ændrer sig. Én ting, som vi hvert år kan regne med. Lad os hylde vores allesammens kæreste eje: Tuborgs Julereklame

Movember: Skal du være skægget?

Selvfølgelig skal du det! Hvis du er hankøn naturligvis. Som kvinde må jeg åbent og ærligt sige, at jeg byder den nye version af november hjerteligt velkommen. Det morer mig at se de kære mænd være rigeligt passionerede omkring deres projekt skægvækst – og så for en god sag! Bonus bonus. Det er i dag 18 dage siden, at de første lod deres overlæbe være ubarberet, og til de (sikkert mange), der til stadighed kæmper med at få en lige så flot moustache som Nick Offerman (jf. Ron i Parks & Recreation), vil jeg blot sige watch and learn:

Godt, du har nu set klippet og konstateringen må være: Be all the man you can be! For at gro et flot og velvoksent overskæg skal og bør du spise et helt løg, indsnuse træ, og det vil sikkert heller ikke skade at sparke til et bildæk – blot for at se om det er go’ kvali’.

Et brand som Movember er lige hvad de danske mænd har trængt til. En hel måned der kun koncentrerer sig om dem og deres vækstmæssige kunnen. Jeg tager hatten af for den seriøse dedikation og smilet på, når Mo Bros all over nikker anerkendende til hinanden og ytrer: Nice Mo.

Med brandet hører naturligt forbilleder, der giver kampagnen et skub i den rigtige retning:

Flot er det! Og til de personer, som allerede er godt i gang med at gro årets flotteste Mo, men endnu ikke har oprettet en kampagneprofil, serveres linket her: https://www.movember.com/dk/register/. Sæt i gang!

Sideløbende kører kampagnen MÆND.MOD.KRÆFT, hvor motivationsfaktoren endnu engang tager afsæt i mænds skægvækst-kunnen. En fællesnævner, som åbenbart er guld værd i indsamlingshenseende. Who knew? 

Movember Foundation begyndte allerede i 2004 at afholde de første indsamlingsevents – i Australien og New Zealand, mens den særlige måned først blev introduceret for danskerne i 2007. Nu har "vi" endelig taget det til os, som var det vores egen kampagne. Dedikationen kommer bestemt også til udtryk i disse nedenstående på forhånd definerede Movember-regler:

Regler for deltagelse på kampagnesitet movember.com:

1. Når du først er registreret på movember.com, skal hver Mo Bro begynde den 1.movember med et rent og nybarberet ansigt.
2. I hele movember-måneden skal hver Mo Bro gro og pleje en moustache.
3. Det er ikke tilladt at lade ens Mo gro sammen med ens bakkenbarter. (Det anses som værende et skæg.)
4. Det er ikke tilladt at lade ens cykelstyr gro ned på hagen. (Det anses som værende et gedeskæg.)
5. Enhver Mo Bro skal opføre sig som en sand gentleman.

Regler som alle sikrer, at man på lang afstand kan se, om din velplejede moustache er en vaskeægte movember-moustache! 

Reklameeffekt - hvad rammer bedst?

Hvad skal man satse alle sine (meget få) budgetpenge på? At få befolkningen til at grine sin r.. i laser, tale til deres empatiske side, påklistre et middelmådigt smil på deres læber med en Happy Go Lucky-reklame ELLER provokere blot for at blive husket?

Som publikum elsker jeg for eksempel at blive forbavset. Følelsen af at opleve noget uventet medriver mig til at sidde med et anerkendende og rosende nik. Det får mig til at tro, at afsender rent faktisk har overvejet, hvem han taler til; en lettelse i og med at jeg, som målgruppe, langt om længe er blevet ramt! Spot on endda:

Heinekens velkendte reklame ovenfor tog mig med storm. Morsomt, velovervejet og anderledes. Et spot med en tvist, der gør reklamen unik, og som får mig til at forbinde Heineken med det ultimative, nemlig kolde øl og awesomeness! Det en vinder, hvis I spørger mig.

Det er dog skræmmende de gange, hvor en reklame rammer plet, selvom man føler sig sikker på, at man på ingen måde er afsenders målgruppe. Som denne:

 

Enten hader du den eller, som jeg, elsker hvert sekund. Konklusion(allerede nu? Ja, for vi er nok nogle, der deles ved denne): Vi er alle forskellige!

Vi skal tales til på vidt forskellige måder. En skønne dag vil teknologien og virksomheders mange CRM-systemer sikkert gøre det muligt at udsende personliggjorte tv-spots ift. dialekt, genre, længde, dybde mv., således det sikres, at alle rammes bedst muligt. Ydermere vil det være oplagt med muligheden for at udvikle tre forskellige slutninger, pointer, taktiske tiltag mv.; skræddersyet reklame frem for den nuværende mainstream-kategori. En sådan effektivisering ville være udsøgt, ville den ikke? Som mange ved, findes dette scenarie allerede, når vi taler om nyhedsbreve og bannerreklamer. Tag dog sk(r)idtet videre og dan et førsteudkast til the world of optimization-æraen. Vi sidder alligevel bare og keder os, når vi er indlagt til de mange standarddårlige anti-age-creme-reklamer!

Grunden til, at jeg taler for et udgangspunkt, hvor forbavselse er i højsædet, er enkel. Reklamebranchen er nået dertil, hvor alt er afprøvet.  Seerne er knap så nemme at narre og falder ikke for hvad som helst. De skal tages alvorligt. Tales til som mennesker, der ved, hvad der foregår i verden og i dagens Danmark. Niveauet skal løftes – det fortjener de! Efter et arrangement, hvor Thomas Bigum, Facebook- og Sociale Medier-ekspert, talte, bed jeg mærke i hans altoverskyggende pointe; nemlig at målet for al markedsføring må være at overraske. Det er udmærket, hvis alt det, som vi forventer, også opfyldes, men det skaber på ingen måde den buzz, som alle marketingschefer vil give sin højre arm for at få; billeder på Instagram, #tweets med links og ikke mindst de herlige SE-HER-opdateringer på Facebook. En buzz, der bevæger sig med lynets hast gennem nære relationer og frem til udenlandske nyhedssites. That’s the shit.

Skulle man være så…frisk..at koble forbavselse med plat humor, får man dette resultat: Bedøm selv!

Nu har jeg sikkert mistet jer alle sammen, men det betyder ikke, at jeg stopper med at blogge. Jeg skriver bare noget genialt og mere forbavsende næste gang. Her er lige et billede af en elefant (jf. den altid forbavsende Casper Christensen):

http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1827757.ece

4 Føtex-kampagner på 3 år! Rekord?

Det sender ikke det bedste signal, når en supermarkedsgigant så åbenlyst døjer med at finde det rette udtryk. Hvor er det ærgerligt. Først Knolø-universet fra starten af 2010, så føtex-sangen omkring sommeren 2010, dernæst fokus på kvalitet, råvarer og økologi for til sidst at afprøve en pris-match-kampagne. Wow. De har på knap tre år afprøvet og satset på hele skalaen: Humor, sang, kvalitet og nu pris! Havde det ikke været nemmere at holde sig til noget enkelt, såsom Hvem ka' - Bilka!

Lad mig begynde med at sætte spørgsmålstegn ved deres seneste kampagne, hvor de påstår, at de er seje. Sangen lyder: ”Føtex er sej – vi gør mere for dig”. Men mere end hvem? Mere end alle de andre supermarkeder, eller mere end kunderne gør for Føtex. For det sidste ville give meget god mening. Jeg gør stort set ingenting for Føtex; heller ikke når de holder fødselsdag. Shame on me!

Men Føtex har indtil for nyligt holdt fast i deres stadigt forholdsvis nye slogan efter en mindre sjov oplevelse med det mystiske Knolø-univers. Jeg ved ikke, hvor mange der rent faktisk forstod kampagnen, men selv med mine jyske gener, gik jeg i en stor bue uden om konceptet. Jeg hverken grinte, græd eller reagerede. Efterfølgende kan jeg forstå, at det handlede om at rekruttere nye medarbejdere – who knew?! Men hatten af for de mange penge og kræfter, som Føtex har lagt i det. Forsøget på at skabe en succes i stil med Sonofons Polle Fra Snave eller Storebror Jørgen fra KimS har tydeligvis været halvhjertet. Desværre. Indrømmet, der er et dryp af humor i reklamerne, men ikke nok til at afværge det gab, der uundgåeligt er på vej.

Ønsket om at implementere en historie – helst den gode af slagsen – var egentligt et taktisk godt move af Føtex. En historie knyttet til et brand fremelsker kendskab og holdninger hos kunderne. Læs eventuelt mere om netop den reklametrend i blogindlægget Giv kunderne en ubekymret stund: http://kirstenmoerk.blogspot.dk/2012/09/giv-kunderne-en-ubekymret-stund.html fra den 26.september 2012.

Tilbage til Føtex-sangen. Føtex-sangen var jo egentlig meget sjov. Lidt højtråbende, men udmærket. For mit vedkommende blev det en konkurrence i sig selv at se, om den mandlige sanger kunne få flettet tilbuddet ind, uden at kløjes alt for meget i ordene og derved forstyrre rytmen. Det var næsten imponerende. Men hvad skete der så? En gigantisk fejl i virkeligheden. Sangen skulle have været afviklet her og erstattet af et nyt koncept, men det nye koncept var ikke færdigt. Føtex-sangen hærgede overalt. Intet mindre. Selv Live Fra Bremen omdannede sangen til en sketch:

Den er der sikkert nogle, der har savnet.

Kunderne var kun lige ved at få nok af sangen, da det blev endnu værre. I kan sikkert huske det; ”tilfældige” kunder erstattede den mandlige performer og sang sangen på bedste vis. Virkelig gav den gas! Arhmen altså. Musikalsk OG charmerende kunne man kalde det. Nej vel? Dog tror jeg, at Føtex kom kunderne i forkøbet, for i det sekund man, som seer hjemme i sofaen, fik snerten af reklamens ankomst i den aktuelle reklameblok og greb ud efter fjernbetjeningens volumenknap, blev man godt og grundigt snydt, da Føtex i samme sekund skruede OP for lyden. Det er da morsomt og ikke mindst well played – TOUCHÉ!

Føtex dræbte heldigvis denne frustrerende fase, men lovede at holde liv i budskabet om, at Føtex er sej. Og vistnok også det sidste om, at de gør mere for os. Og så naturligvis sangen, meeen ikke flere ”tilfældige” sangere blandt kunderne. Den gode gamle performer var tilbage. Dog ikke så hurtigt, for vi må ikke glemme Føtex' forsøg på at efterligne de velkendte McDonalds-reklamer! ”Hak det løg!” og ”Tæsk det kød!” (eller noget lignende) blev der sagt på særligt opfordrende vis, mens man visuelt blev præsenteret for nedfaldne og slicede råvarer af bedste kvalitet. Men hov, undervejs er der en tomat, der simpelthen ikke er pæn nok til Føtex. Hvad er det for noget?

Stakkels tomat. Med ordene: ”Den er for grim til Føtex”, springes den i luften. Intet mindre. Og det endda på et tidspunkt, hvor madspild er samfundets forholdsvis nye og helt store synder!

Som en ekstra lille note, vil jeg bare vise jer, hvad der mødte mine øjne, da jeg for få dage siden besøgte Føtex’ facebook-side:

Trætte af sangen og trætte af de mange årlige fødselsdage. Men nu er det gamle slettet, eller næsten, for nu vil Føtex gøre mere for prisen. Pris-match på original vis idet rabatten først synliggøres ved kassen på kundens bon. Åbenbart en følelse så god, at man som kunde fløjter hele vejen hjem i den tro, at man har sparet en masse:

Og det har man jo på sin vis. Men hvis man i forvejen er stamkunde hos Lidl, Rema, Fakta, Aldi eller for den sags skyld Netto vil jeg vove at påstå, at det ikke er et lokkemiddel, der vil virke. Alle ved hvad der sker, når man handler i Føtex. Man bliver fristet til at lægge spændende (ikke-nedsatte-varer) i kurven, således at de fem poser pommes frites, som man har sparet 20 kroner på, ikke længere føles sindsoprivende. Men kampagnen er ikke uden betydning, for Føtex' stamkunder vil jo spare penge - men de vil næppe fløjte hele vejen hjem, da mit antropologiske jeg vil mene, at dagens Føtex-kunder er typiske "nej-smid-du-bare-den-bon-væk"-forbrugere. Det er da egentlig heller ikke smart at opfordre danskerne til at sige ja tak til en bon. Det er spild af papir og måske sundhedsskadeligt?! Nåh, lad nu det ligge. 

Hvor godt kender du dine kunder?

Godt sikkert. Du kender deres alder, hvor de bor og hvor ofte de køber dit produkt. Og sikkert meget mere(jævnfør dit elskede CRM-system). Men hvad bruger du de informationer til? Mit umiddelbare gæt er mersalg! Men har du overvejet at gå i en anden retning? En retning, som i sidste ende kan føre til et livslangt mersalg – loyalitet og tilfredshed. Retningen er simpel: Mere nærhed! Et begreb, man måske ikke støder på til daglig, men i højere grad forbinder med julens tid i familiens skød. En god følelse; en følelse af samhørighed og ægte interesse.

Show them that you care er vejen frem, men som oftest en mangelvare. Når virksomheder vokser sig større, er risikoen for en kortslutning nemlig udbredt. Kortslutningen afføder en lidt anden strategi: We don’t care! – hvilket er pænt uheldigt og desværre modsat den før omtalte foretrukne metode. Men hvorfor sker det? Hvorfor betyder et større afkast en større mængde selvfedhed? Måske er det simpelthen menneskets natur. Men som det er set før, kan vi heldigvis ændre ”os”, og det er her, at nærhed bliver et aktuelt redskab.

Et eksempel på netop dette, er Bodyforms(Storbritanniens udgave af det danske hygiejnebindsbrand Libresse) svar til den nu verdenskendte mand Richard, som skrev nedenstående klage på Bodyforms facebookside:

Hi, as a man I must ask why you have lied to us for all these years. As a child I watched your advertisements with interest as to how wonderful time of the month that the female gets to enjoy so many things, I felt a little jealous. I mean bike riding, rollercoasters, dancing, parachuting, why couldn't I get to enjoy this time of joy and 'blue water' and wings!! Dam my penis!! Then I got a girlfriend, was so happy and couldn't wait for this joyous adventurous time of the month to happen ... you lied!! There was no joy, no extreme sports, no blue water spilling over wings and no rocking soundtrack oh no no no. Instead I had to fight against every male urge I had to resist screaming wooaaahhhhh bodddyyyyyyfooorrrmmm bodyformed for youuuuuuu as my lady changed from the loving, gentle, normal skin coloured lady to the little girl from the exorcist with added venom and extra 360 degree head spin. Thanks for setting me up for a fall bodyform, you crafty bugger (din udspekulerede skiderik).

Morsomt i sig selv, og en oplagt mulighed til et modspil fra Bodyform – blot for at vise Richard den nærhed, han fortjener, i retur for sit livs mest skuffende øjeblik. Bodyform svarer ham således:

Genialt. Intet mindre end genialt. Spottet er blevet set af mere end 3 millioner mennesker (måske en anelse misvisende, idet jeg allerede har set det 10 gange), som anerkender en kreativ løsning, der i virkeligheden ikke er særlig svær at fremtænke. Det handler blot om at være til stede for alle interesserede og gerne på en opsigtsvækkende måde.

Og nu, hvor vi er i gang med de succesfulde løsninger, skal YouSee da også nævnes. Nogle vil kalde nedenstående modigt og uventet, men metoden vil forhåbentligt inden alt for længe kunne karakteriseres som almen nærhed over for kunden:

Her kan man tale om en velbenyttet brug af Facebooks dårligt oversatte ”slå-op”-knap. Men konklusionen er let at tyde: Mere nærhed! Nærhed skaber relation – relation skaber holdning – holdning skaber omtale – omtale skaber SALG!

 

 

Thumbs up for goodvertising

Begrebet goodvertising er vi simpelthen nødt til at bifalde, ellers falder der brænde ned. Goodvertising opfordrer, som mange nok ved, blot til næstekærlighed og omtanke; hvorfor gå og være sur og tvær, når man kan tage hver dag med et smil?

I samme kategori hører begrebet nudging. Men hvad er det helt præcist, det betyder? Det er egentlig meget sødt, hvis man tænker over det. Nudging kan nemlig bedst beskrives som at puffe hinanden i den rigtige retning. Man forestiller sig den store elefantmor, der kærligt puffer sin unge sikkert gennem livet. Lærdom, manerer og et positivt sind. Det kan nærmest ikke blive smukkere.

Reklame forbindes for de fleste ikke just med gode intentioner, men når nudging og goodvertising mødes, dannes den ultimative vindersituation: Alle er glade! Alle gør en indsats i ønsket om en bedre livsstil, attitude og større livsglæde. Brugen af begreberne opfordrer til at vække vores uselviske jeg. ”Tal ordentligt”-kampagnen fra teleselskabet Call Me er beviset herfor. Hvorfor tale grimt, når det kun bærer grimt med sig?

Herunder er en atypisk og kreativ goodvertising-løsning: Budskab til blinde serveret i sesam. Det beviser netop, hvordan nye trends kan bane vejen for helt anderledes og idérige tankegange.

Tidligere hørte sådanne tanker hjemme i danskernes elskede OBS-udsendelse, hvor samfundets mange dilemmaer og tabuer er blevet visualiseret og bragt til diskussion siden 1977. No more! Det er blevet moderne at være flink. Fucking flink. Se bare på den voldsomt populære facebook-gruppe (*Fucking Flink), som hele 125.594 personer i dag synes godt om. Gruppens fokus er enkelt og behageligt: Fortæl din eller en andens flinke-historie og vent på, at de mange likings triller ind. Man skulle næsten tro, at vi langt om længe har fundet ud af, hvordan god samvittighed i virkeligheden smager. Velbekomme.

Dumme staveflejl lever i bedste velgående

For god ordens skyld, skal det understreges, at overskriftens budskab blot er billedliggjort på bedste vis med en kæk og voldsomt dum stavefejl. Så er det på plads.

Men hvorfor er det blevet okay at skrive fejlfyldte tekster i det professionelle regi? Er jeg mon den eneste, der ryster overbærende på hovedet ved første kommafejl, men lynhurtigt og uden varsel transformeres til en arrig vulkan ved synet af sjuskeri i det skrevne ord? Jeg håber det ikke. Det skrevne ord kan være enormt smukt – også selvom det ”kun” har til formål at informere læseren. 

Det skrevne ord har dog en ærgerlig tendens til at være varigt grimt. Min teori er, at forfatterne bag disse tekstuelle hændelser, er stressede. Samfundet forlanger hurtige informationer serveret non-stop, og det betyder, at 2. gennemlæsning eller ekstern korrektur nedprioriteres eller fravælges helt. Det handler om at producere så meget som muligt – kvantitet frem for kvalitet. Mit ordsprog og min levestil har sjovt nok altid lydt omvendt. Forskellighed skal der heller ikke kimses ad, men er det ikke muligt at få det hele? Ifølge statistikker er produktionen af nyheder kun steget, mens antallet af skribenter er forblevet det samme. Stress og jag føder åbenlyst skavanker, så burde vi ikke tage den lidt med ro? Give os tid til at skrive en god saglig tekst, hvor vi konstant sikrer, at modtageren er i centrum.

Én ting er, at nyhedsformidlere altid kæmper om at være den første budbringer on the spot og af den grund ofte ender i et kommahelvede, en anden ting er, når professionelle virksomheder ikke aner, hvor stor en betydning deres skrivestil har for deres ansigt udadtil. Jeg taler om stave- og sprogfejl i nyhedsbreve, i online og offline annoncer, i TV-spots og i særdeleshed på virksomhedshjemmesider. Det er eksempelvis skræmmende, hvor normal brugen af Google Translate er blevet. Jovist er det da nemmere at bruge et værktøj, der er gratis. Men lad os kalde en spade for en spade, når virksomheder gang på gang undlader at efterlæse resultatet, for at undgå de uundgåelige fejl, redskabet efterlader sig. Hvornår har ”nemmere” nogensinde kunnet konkurrere med ”bedre”? 

Der er sikkert nogle kunder, som er ligeglade med disse fejl – især hvis de er så tydelige, at man forsikres, de ikke kommer fra direktørens pen. Men som oftest vil en professionel kunde finde det for useriøst og for dovent at turde indlede et samarbejde. Med andre ord; en virksomhed, der tillader middelmådighed, afskrækker naturligt toppen.

The Almighty Webshop

Webshoppen over alle webshops vil i fremtiden/i morgen være den, der tilbyder kunderne effektivisering i livet. Den webshop, der tilgodeser et almindeligt menneskes behov for konstant at opsøge nemmere og hurtigere måder at få klaret de trivielle dødbideragtige hverdagsting på; de ting, der for længst er blevet fjernet fra kassen med mærkaten "Livets Glæder". Jeg taler om shopping – dagligvareindkøb, klædeanskaffelse, fiskeudstyrshandlen og så videre.

Livet effektiviseres ved afskaffelse af transporttid til og fra de fysiske butikker, ved samtidig at blive nyhedsopdateret med tv'et kørende i baggrunden og ved at mindske de uundgåelige stressfaktorer, der aktiveres ved synes af et andet travlt handlende menneske. Gud, hvor vi dog hader andre mennesker, når vi vader rundt mellem nakkekoteletter og pålæg, mens det ultimative og retoriske spørgsmål konstant banker på: Hvorfor flytter hun sig ikke!!

Stresstærsklen forbliver derimod uændret ved brug af webshops, og derfor kan snusfornuften få frit spil. Webkunden lader sig ikke friste af de mange impulskøb, som man, af uransaglige årsager, både på tysk og fransk ellers kan overbevise den bedre halvdel og ikke mindst kasseekspedienten med sit dømmende blik om, er velfortjent. Med andre ord; vi er ikke nær så trøstsultne hjemme foran computerskærmen, som vi er nede i butikken blandt andre trætte og gnavne kunder. Vi behersker os. Vi handler fornuftigt. Vi sparer penge. Vi sikrer os op til flere gange, at produktbilledets kvalitet matcher teksten og endnu vigtigere prisen! Det skal se lækkert ud. Og hvis der tilbydes et par gratis opskrifter sammen med varerne, stiger kundetilfredsheden med garanti. 

Det visuelle udtryk, som de fleste forbinder med produktets kampagne som helhed(tv-spots, annoncer mv.), vil snarere rette fokus mod emballagen. Her er der for alvor point at hente! Den svage produktbeskrivelse hjælper heller ikke kunden med at træffe købsbeslutningen. De potentielle impulsvarer sælges bare ikke godt nok. Prisen er tilsyneladende i centrum, og når konkurrencen mellem de mange webshops blot øges, skal der forandringer til. Det skal og bør indrømmes, at emballage og tilhørende tekst vil blive et langt vigtigere element i jagten på kundernes sult, og her må ingenlunde slækkes på kvalitet.

The Almighty Webshop vil være en psykisk butik. Den genkender ethvert behov og serverer veludvalgte forslag til kunden – på et sølvfad naturligvis. Begrænsningen ved ikke at kunne røre produkterne, skal opvejes ved suveræne formuleringsevner i produktbeskrivelsen og fristende billeder eller film af emballagen. Det vil uden tvivl være her konkurrencen spidser til! Alternativet er et markant fald i salget af vores alles elskede impulskøb, såsom chips og chokolade - og det må bare ikke ske!

Loyale kunder fortjener ærlighed

Åh hvor er det populært at udvikle og implementere de så velmenende loyalitetsprogrammer. Jubii – gaver til kunderne! Og hvorfor? Blot fordi kunderne er dem, de er. Så søde og så gode. Så meget værd i virkeligheden. De skal nusses om og passes godt, så de ikke vrager os til fordel for et lignende og sikkert bedre/billigere brand. Ja, kundepleje.

Men det er en anelse utroværdigt, når gaveregnen er et dække for noget helt andet – faktisk det modsatte. Loyalitetsprogrammer har dog en oprigtig hensigt; et ønske om at få mulighed for at forstå sine kunder og hver af deres inderste behov, for at kunne servicere dem(/sælge) bedst(/mest) muligt. Og hvordan gør man det? Man kommunikerer det lækre budskab: "Gratis gaver til dig, fordi vi elsker dig så højt!" Mums. Hvem kan modstå det? 

Dilemma! For at vi kan servicere vores kunder på den bedst tænkelige måde, er vi nødsaget til at finde ud af, hvem de er, hvor de bor, hvad de spiser, hvem de kender, om de sover, går til læge og kan tysk! Det er klart. Men vi behøver ikke at spørge dem om alle de underlige ting. Det ville jo tage alt for lang tid og virke for snagende. I stedet kan vi bede dem afkrydse et felt, hvor de accepterer nogle betingelser(der linkes som regel til en lang smøre med mikroskopiske paragraffer, som skriger efter en lup) og i samme vending bede dem modtage vores "this-is-for-you-only"-nyhedsbrev. Så er den flotte tank top deres. Kun fordi vi elsker dem.

Men hov, hvad var det egentlig, de gav os lov til? Tjaa, ifølge Martin Lindstrøm vinder begrebet data-mining hurtigt indpas – et begreb der også kaldes videnopsporing eller forbrugerindsigt. Det betyder bl.a., at den daglige online færden afsætter læselige fodspor, som registreres og gemmes til fremtidig brug. Selv offline færden såsom indkøb foretaget med betalingskort registreres og gemmes. Og ja, det er jo i bund og grund en fordel for os alle. Så behøver vi ikke længere at tænke ret meget over, hvad vi skal have til aftensmad, før de skræddersyede tilbud kommer dumpende fra himlen og forudsiger pizza på baggrund af forrige uges indkøb. Yderst behageligt.

Men også en anelse ubehageligt. 

Hvad med at give kunderne dejlige oplevelser helt uden skumle bagtanker? Belønne med den ægte vare og for alvor styrke relationen mellem kunder og virksomhed. Kan det mon lade sig gøre...

Den lille svenske reklameforskel

Man kan sige meget om reklame, men når alt kommer til alt, er udtrykket det altafgørende. Og udtrykket kan ende så umådelig forskelligt. Konceptets nerve skal gerne medføre den rette mængde troværdighed ved optimal anvendelse af tekstforfattere, skuespillere og branchens kritikere. Er en reklame ikke troværdig nok, skal den hellere satse hele puljen på at være mere end almindeligt kikset, for at have den mindste chance hos kunden. Et godt eksempel her er den nye danske reklame fra modewebshoppen Zalando:

Få ord kan beskrive denne reklame set med forbrugeren aka den kvindelige shoppers øjne: Pivet, halvhjertet og pinligt! Det tror vi, er meningen. Vi griner måske en lille smule indeni, mens vi krydser fingre for, at vi ikke behøver at se den igen. Det er måske for hårdt konkluderet, men er det ikke det, vi tænker?

Okay, så giv den svenske version en chance:

Bravo! Essensen i udtrykket er troværdighed – og masser af det. En helhjertet og indlevende indsats fra hele holdet bag. De har turdet satse på, at deres version ikke ville gå hen og blive kikset. De er gået all-in! Det illustrerer udmærket den lille svenske reklameforskel, som vi bør gå ind og konkurrere mod. Opgaven er ikke umulig, og denne visuelle pointe burde motivere til en overhaling indenom, som får svenske reklamebloggere til at skrive om den lille danske reklameforskel.

Giv kunderne en ubekymret stund

Bare ét øjeblik, hvor man længes efter de gode gamle dage. Dengang hvor hverdagen virkede problemfri og alt ganske enkelt var fryd og gammen. Suk. Tiderne skifter og sommetider er der et større behov end normalt for at blive mindet om de ubekymrede stunder, der var engang. Det er en stemning, en følelse – et glansbillede, vi ikke kan leve uden.

Som menneske besidder vi evnen til at huske de gode ting, fortiden har bragt os, som var det igår – og på samme naturlige vis fortrænge mange af de dårlige. Det er en evne, der skal værdsættes, om end den synes naiv. Ja, lad os overføre den direkte til reklamebranchen og bed til, at der sker en udnyttelse her af grov karakter. Det er der brug for. 

Selvom vi allerede har smagt krisen, spist rigeligt og er ved at være mætte, vil der traditionen tro nok blive serveret dessert, inden vi går fri. I krisetider er der særlige tendenser, hvorfor begrebet retro bør få frit lejde for tiden. Der eksisterer en fællesskabsfølelse – sammenhold og tryghed er alt andet end mangelvarer i udsigten til en usikker fremtid. Vi holder sammen. Det er ikke voldsomt svært at regne ud, hvordan tiden reklamemæssigt bruges bedst. Se bare på OMA Stegemargarine, der udnytter, at de har en eksisterende og særdeles populær reklame fra 1936 med Liva Weel, som med et snuptag kan forenes med den nutidige familiefølelse – behovet for en ubekymret stund.

Men kræver denne trend, at man er et minimum 70 år gammelt brand, eller kan man hype sig til dette med et kreativt sind? Tja, så længe konceptet har det rette udtryk og i bedste fald indeholder en "gammel historie", kan man snyde sig til meget – også til en følelsesladet stemning i kundernes hjerter; en stemning der genererer salg. Reklamer, der tillader sig et pift af den nostalgiske følelse, vinder indpas og overhaler "SE-MIG"-reklamerne indenom. Den type reklamer, der udelukkende vil kendes på at være højtråbende bare for at være højtråbende. Den danske stemning er lige nu ikke løssluppen nok til at turde satse på det billigste tilbud. Hvert køb er velovervejet og har gennemgået minimum ét kvalitetstjek undervejs. Det betyder et automatisk kvalitetsstempel ved den efterfølgende "word of mouth"-aktion. Det er værd at tænke over.