Julefeberen raser...eller gør den?

Nej det gør den ikke rigtigt, vel? Vi er i slutningen af november og butikkerne har, som de plejer, forsøgt at mase julestemningen ind i kundernes hjerter – men uden det helt store held. Hvorfor? Tjaa…Det virker umiddelbart for nemt at skyde skylden på krisen, men hvad kan det ellers være? Julen 2011 og 2010 havde for langt de fleste én stor post-it påklistret med den fornemmeste (og eneste) regel: SPAR PENGE! Nu er der gået et år mere og sparetendensen lever på sit højeste.

Så mens mange glæder sig til at tjene lidt ekstra på julens kunder, er det min overbevisning, at kunderne dette år er ét skridt foran. Samfundssituationen mærkes stadig, og stemningen byder de gode gamle værdier indenfor, så de kan sætte nyt aftryk på den moderne familie. Det handler ikke udelukkende om at spare længere – ikke for alt i verden – men det handler om at gøre hinanden glade og gerne med et kreativt sind. Der skal koges bolcher, bages småkager og generelt bruges flere penge på det, som familien vægter højest, når det er jul: Nemlig maden! Når pengene bruges på ekstra god mad frem for ekstra dyre gaver, er det et tegn på behovet for at nyde tiden sammen og ja, hygge sig. Julen 2012 handler i høj grad om nærhed, sammenhold, glæde, varme, oprigtighed og en nostalgisk omsorg for familiens ældste medlemmer. De skal også vide, at det er jul…

Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at postvæsenet får voldsomt travlt i år med de mange julekort og hilsener, der skal krydse landet. Hvad er mere rart end at modtage en julehilsen fra dem, som man til hverdag går og savner så inderligt.

MEN næste år går kunderne højst sandsynligt amok – og det både med mad og gaver! Kun i bekymringens tid, vender vi blikket indad og genfinder de gamle dyder, der i virkeligheden hører til de, der har størst betydning for vores alles velbefindende. Julen 2013 står på gaveindkøb fra den 1.november med køb af ekstragaver helt frem til den 24.december – blot for at vise, hvor meget vi elsker hinanden. Så er der nemlig råd til, for alvor, at kunne skære kærligheden ud i pap! Juhuu!

Der er dog én ting, der aldrig ændrer sig. Én ting, som vi hvert år kan regne med. Lad os hylde vores allesammens kæreste eje: Tuborgs Julereklame

Movember: Skal du være skægget?

Selvfølgelig skal du det! Hvis du er hankøn naturligvis. Som kvinde må jeg åbent og ærligt sige, at jeg byder den nye version af november hjerteligt velkommen. Det morer mig at se de kære mænd være rigeligt passionerede omkring deres projekt skægvækst – og så for en god sag! Bonus bonus. Det er i dag 18 dage siden, at de første lod deres overlæbe være ubarberet, og til de (sikkert mange), der til stadighed kæmper med at få en lige så flot moustache som Nick Offerman (jf. Ron i Parks & Recreation), vil jeg blot sige watch and learn:

Godt, du har nu set klippet og konstateringen må være: Be all the man you can be! For at gro et flot og velvoksent overskæg skal og bør du spise et helt løg, indsnuse træ, og det vil sikkert heller ikke skade at sparke til et bildæk – blot for at se om det er go’ kvali’.

Et brand som Movember er lige hvad de danske mænd har trængt til. En hel måned der kun koncentrerer sig om dem og deres vækstmæssige kunnen. Jeg tager hatten af for den seriøse dedikation og smilet på, når Mo Bros all over nikker anerkendende til hinanden og ytrer: Nice Mo.

Med brandet hører naturligt forbilleder, der giver kampagnen et skub i den rigtige retning:

Flot er det! Og til de personer, som allerede er godt i gang med at gro årets flotteste Mo, men endnu ikke har oprettet en kampagneprofil, serveres linket her: https://www.movember.com/dk/register/. Sæt i gang!

Sideløbende kører kampagnen MÆND.MOD.KRÆFT, hvor motivationsfaktoren endnu engang tager afsæt i mænds skægvækst-kunnen. En fællesnævner, som åbenbart er guld værd i indsamlingshenseende. Who knew? 

Movember Foundation begyndte allerede i 2004 at afholde de første indsamlingsevents – i Australien og New Zealand, mens den særlige måned først blev introduceret for danskerne i 2007. Nu har "vi" endelig taget det til os, som var det vores egen kampagne. Dedikationen kommer bestemt også til udtryk i disse nedenstående på forhånd definerede Movember-regler:

Regler for deltagelse på kampagnesitet movember.com:

1. Når du først er registreret på movember.com, skal hver Mo Bro begynde den 1.movember med et rent og nybarberet ansigt.
2. I hele movember-måneden skal hver Mo Bro gro og pleje en moustache.
3. Det er ikke tilladt at lade ens Mo gro sammen med ens bakkenbarter. (Det anses som værende et skæg.)
4. Det er ikke tilladt at lade ens cykelstyr gro ned på hagen. (Det anses som værende et gedeskæg.)
5. Enhver Mo Bro skal opføre sig som en sand gentleman.

Regler som alle sikrer, at man på lang afstand kan se, om din velplejede moustache er en vaskeægte movember-moustache! 

Reklameeffekt - hvad rammer bedst?

Hvad skal man satse alle sine (meget få) budgetpenge på? At få befolkningen til at grine sin r.. i laser, tale til deres empatiske side, påklistre et middelmådigt smil på deres læber med en Happy Go Lucky-reklame ELLER provokere blot for at blive husket?

Som publikum elsker jeg for eksempel at blive forbavset. Følelsen af at opleve noget uventet medriver mig til at sidde med et anerkendende og rosende nik. Det får mig til at tro, at afsender rent faktisk har overvejet, hvem han taler til; en lettelse i og med at jeg, som målgruppe, langt om længe er blevet ramt! Spot on endda:

Heinekens velkendte reklame ovenfor tog mig med storm. Morsomt, velovervejet og anderledes. Et spot med en tvist, der gør reklamen unik, og som får mig til at forbinde Heineken med det ultimative, nemlig kolde øl og awesomeness! Det en vinder, hvis I spørger mig.

Det er dog skræmmende de gange, hvor en reklame rammer plet, selvom man føler sig sikker på, at man på ingen måde er afsenders målgruppe. Som denne:

 

Enten hader du den eller, som jeg, elsker hvert sekund. Konklusion(allerede nu? Ja, for vi er nok nogle, der deles ved denne): Vi er alle forskellige!

Vi skal tales til på vidt forskellige måder. En skønne dag vil teknologien og virksomheders mange CRM-systemer sikkert gøre det muligt at udsende personliggjorte tv-spots ift. dialekt, genre, længde, dybde mv., således det sikres, at alle rammes bedst muligt. Ydermere vil det være oplagt med muligheden for at udvikle tre forskellige slutninger, pointer, taktiske tiltag mv.; skræddersyet reklame frem for den nuværende mainstream-kategori. En sådan effektivisering ville være udsøgt, ville den ikke? Som mange ved, findes dette scenarie allerede, når vi taler om nyhedsbreve og bannerreklamer. Tag dog sk(r)idtet videre og dan et førsteudkast til the world of optimization-æraen. Vi sidder alligevel bare og keder os, når vi er indlagt til de mange standarddårlige anti-age-creme-reklamer!

Grunden til, at jeg taler for et udgangspunkt, hvor forbavselse er i højsædet, er enkel. Reklamebranchen er nået dertil, hvor alt er afprøvet.  Seerne er knap så nemme at narre og falder ikke for hvad som helst. De skal tages alvorligt. Tales til som mennesker, der ved, hvad der foregår i verden og i dagens Danmark. Niveauet skal løftes – det fortjener de! Efter et arrangement, hvor Thomas Bigum, Facebook- og Sociale Medier-ekspert, talte, bed jeg mærke i hans altoverskyggende pointe; nemlig at målet for al markedsføring må være at overraske. Det er udmærket, hvis alt det, som vi forventer, også opfyldes, men det skaber på ingen måde den buzz, som alle marketingschefer vil give sin højre arm for at få; billeder på Instagram, #tweets med links og ikke mindst de herlige SE-HER-opdateringer på Facebook. En buzz, der bevæger sig med lynets hast gennem nære relationer og frem til udenlandske nyhedssites. That’s the shit.

Skulle man være så…frisk..at koble forbavselse med plat humor, får man dette resultat: Bedøm selv!

Nu har jeg sikkert mistet jer alle sammen, men det betyder ikke, at jeg stopper med at blogge. Jeg skriver bare noget genialt og mere forbavsende næste gang. Her er lige et billede af en elefant (jf. den altid forbavsende Casper Christensen):

http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1827757.ece

4 Føtex-kampagner på 3 år! Rekord?

Det sender ikke det bedste signal, når en supermarkedsgigant så åbenlyst døjer med at finde det rette udtryk. Hvor er det ærgerligt. Først Knolø-universet fra starten af 2010, så føtex-sangen omkring sommeren 2010, dernæst fokus på kvalitet, råvarer og økologi for til sidst at afprøve en pris-match-kampagne. Wow. De har på knap tre år afprøvet og satset på hele skalaen: Humor, sang, kvalitet og nu pris! Havde det ikke været nemmere at holde sig til noget enkelt, såsom Hvem ka' - Bilka!

Lad mig begynde med at sætte spørgsmålstegn ved deres seneste kampagne, hvor de påstår, at de er seje. Sangen lyder: ”Føtex er sej – vi gør mere for dig”. Men mere end hvem? Mere end alle de andre supermarkeder, eller mere end kunderne gør for Føtex. For det sidste ville give meget god mening. Jeg gør stort set ingenting for Føtex; heller ikke når de holder fødselsdag. Shame on me!

Men Føtex har indtil for nyligt holdt fast i deres stadigt forholdsvis nye slogan efter en mindre sjov oplevelse med det mystiske Knolø-univers. Jeg ved ikke, hvor mange der rent faktisk forstod kampagnen, men selv med mine jyske gener, gik jeg i en stor bue uden om konceptet. Jeg hverken grinte, græd eller reagerede. Efterfølgende kan jeg forstå, at det handlede om at rekruttere nye medarbejdere – who knew?! Men hatten af for de mange penge og kræfter, som Føtex har lagt i det. Forsøget på at skabe en succes i stil med Sonofons Polle Fra Snave eller Storebror Jørgen fra KimS har tydeligvis været halvhjertet. Desværre. Indrømmet, der er et dryp af humor i reklamerne, men ikke nok til at afværge det gab, der uundgåeligt er på vej.

Ønsket om at implementere en historie – helst den gode af slagsen – var egentligt et taktisk godt move af Føtex. En historie knyttet til et brand fremelsker kendskab og holdninger hos kunderne. Læs eventuelt mere om netop den reklametrend i blogindlægget Giv kunderne en ubekymret stund: http://kirstenmoerk.blogspot.dk/2012/09/giv-kunderne-en-ubekymret-stund.html fra den 26.september 2012.

Tilbage til Føtex-sangen. Føtex-sangen var jo egentlig meget sjov. Lidt højtråbende, men udmærket. For mit vedkommende blev det en konkurrence i sig selv at se, om den mandlige sanger kunne få flettet tilbuddet ind, uden at kløjes alt for meget i ordene og derved forstyrre rytmen. Det var næsten imponerende. Men hvad skete der så? En gigantisk fejl i virkeligheden. Sangen skulle have været afviklet her og erstattet af et nyt koncept, men det nye koncept var ikke færdigt. Føtex-sangen hærgede overalt. Intet mindre. Selv Live Fra Bremen omdannede sangen til en sketch:

Den er der sikkert nogle, der har savnet.

Kunderne var kun lige ved at få nok af sangen, da det blev endnu værre. I kan sikkert huske det; ”tilfældige” kunder erstattede den mandlige performer og sang sangen på bedste vis. Virkelig gav den gas! Arhmen altså. Musikalsk OG charmerende kunne man kalde det. Nej vel? Dog tror jeg, at Føtex kom kunderne i forkøbet, for i det sekund man, som seer hjemme i sofaen, fik snerten af reklamens ankomst i den aktuelle reklameblok og greb ud efter fjernbetjeningens volumenknap, blev man godt og grundigt snydt, da Føtex i samme sekund skruede OP for lyden. Det er da morsomt og ikke mindst well played – TOUCHÉ!

Føtex dræbte heldigvis denne frustrerende fase, men lovede at holde liv i budskabet om, at Føtex er sej. Og vistnok også det sidste om, at de gør mere for os. Og så naturligvis sangen, meeen ikke flere ”tilfældige” sangere blandt kunderne. Den gode gamle performer var tilbage. Dog ikke så hurtigt, for vi må ikke glemme Føtex' forsøg på at efterligne de velkendte McDonalds-reklamer! ”Hak det løg!” og ”Tæsk det kød!” (eller noget lignende) blev der sagt på særligt opfordrende vis, mens man visuelt blev præsenteret for nedfaldne og slicede råvarer af bedste kvalitet. Men hov, undervejs er der en tomat, der simpelthen ikke er pæn nok til Føtex. Hvad er det for noget?

Stakkels tomat. Med ordene: ”Den er for grim til Føtex”, springes den i luften. Intet mindre. Og det endda på et tidspunkt, hvor madspild er samfundets forholdsvis nye og helt store synder!

Som en ekstra lille note, vil jeg bare vise jer, hvad der mødte mine øjne, da jeg for få dage siden besøgte Føtex’ facebook-side:

Trætte af sangen og trætte af de mange årlige fødselsdage. Men nu er det gamle slettet, eller næsten, for nu vil Føtex gøre mere for prisen. Pris-match på original vis idet rabatten først synliggøres ved kassen på kundens bon. Åbenbart en følelse så god, at man som kunde fløjter hele vejen hjem i den tro, at man har sparet en masse:

Og det har man jo på sin vis. Men hvis man i forvejen er stamkunde hos Lidl, Rema, Fakta, Aldi eller for den sags skyld Netto vil jeg vove at påstå, at det ikke er et lokkemiddel, der vil virke. Alle ved hvad der sker, når man handler i Føtex. Man bliver fristet til at lægge spændende (ikke-nedsatte-varer) i kurven, således at de fem poser pommes frites, som man har sparet 20 kroner på, ikke længere føles sindsoprivende. Men kampagnen er ikke uden betydning, for Føtex' stamkunder vil jo spare penge - men de vil næppe fløjte hele vejen hjem, da mit antropologiske jeg vil mene, at dagens Føtex-kunder er typiske "nej-smid-du-bare-den-bon-væk"-forbrugere. Det er da egentlig heller ikke smart at opfordre danskerne til at sige ja tak til en bon. Det er spild af papir og måske sundhedsskadeligt?! Nåh, lad nu det ligge.