Dumme staveflejl lever i bedste velgående

For god ordens skyld, skal det understreges, at overskriftens budskab blot er billedliggjort på bedste vis med en kæk og voldsomt dum stavefejl. Så er det på plads.

Men hvorfor er det blevet okay at skrive fejlfyldte tekster i det professionelle regi? Er jeg mon den eneste, der ryster overbærende på hovedet ved første kommafejl, men lynhurtigt og uden varsel transformeres til en arrig vulkan ved synet af sjuskeri i det skrevne ord? Jeg håber det ikke. Det skrevne ord kan være enormt smukt – også selvom det ”kun” har til formål at informere læseren. 

Det skrevne ord har dog en ærgerlig tendens til at være varigt grimt. Min teori er, at forfatterne bag disse tekstuelle hændelser, er stressede. Samfundet forlanger hurtige informationer serveret non-stop, og det betyder, at 2. gennemlæsning eller ekstern korrektur nedprioriteres eller fravælges helt. Det handler om at producere så meget som muligt – kvantitet frem for kvalitet. Mit ordsprog og min levestil har sjovt nok altid lydt omvendt. Forskellighed skal der heller ikke kimses ad, men er det ikke muligt at få det hele? Ifølge statistikker er produktionen af nyheder kun steget, mens antallet af skribenter er forblevet det samme. Stress og jag føder åbenlyst skavanker, så burde vi ikke tage den lidt med ro? Give os tid til at skrive en god saglig tekst, hvor vi konstant sikrer, at modtageren er i centrum.

Én ting er, at nyhedsformidlere altid kæmper om at være den første budbringer on the spot og af den grund ofte ender i et kommahelvede, en anden ting er, når professionelle virksomheder ikke aner, hvor stor en betydning deres skrivestil har for deres ansigt udadtil. Jeg taler om stave- og sprogfejl i nyhedsbreve, i online og offline annoncer, i TV-spots og i særdeleshed på virksomhedshjemmesider. Det er eksempelvis skræmmende, hvor normal brugen af Google Translate er blevet. Jovist er det da nemmere at bruge et værktøj, der er gratis. Men lad os kalde en spade for en spade, når virksomheder gang på gang undlader at efterlæse resultatet, for at undgå de uundgåelige fejl, redskabet efterlader sig. Hvornår har ”nemmere” nogensinde kunnet konkurrere med ”bedre”? 

Der er sikkert nogle kunder, som er ligeglade med disse fejl – især hvis de er så tydelige, at man forsikres, de ikke kommer fra direktørens pen. Men som oftest vil en professionel kunde finde det for useriøst og for dovent at turde indlede et samarbejde. Med andre ord; en virksomhed, der tillader middelmådighed, afskrækker naturligt toppen.