onsdag den 26. september 2012

Den lille svenske reklameforskel

Man kan sige meget om reklame, men når alt kommer til alt, er udtrykket det altafgørende. Og udtrykket kan ende så umådelig forskelligt. Konceptets nerve skal gerne medføre den rette mængde troværdighed ved optimal anvendelse af tekstforfattere, skuespillere og branchens kritikere. Er en reklame ikke troværdig nok, skal den hellere satse hele puljen på at være mere end almindeligt kikset, for at have den mindste chance hos kunden. Et godt eksempel her er den nye danske reklame fra modewebshoppen Zalando:



Få ord kan beskrive denne reklame set med forbrugeren aka den kvindelige shoppers øjne: Pivet, halvhjertet og pinligt! Det tror vi, er meningen. Vi griner måske en lille smule indeni, mens vi krydser fingre for, at vi ikke behøver at se den igen. Det er måske for hårdt konkluderet, men er det ikke det, vi tænker?

Okay, så giv den svenske version en chance:


Bravo! Essensen i udtrykket er troværdighed – og masser af det. En helhjertet og indlevende indsats fra hele holdet bag. De har turdet satse på, at deres version ikke ville gå hen og blive kikset. De er gået all-in! Det illustrerer udmærket den lille svenske reklameforskel, som vi bør gå ind og konkurrere mod. Opgaven er ikke umulig, og denne visuelle pointe burde motivere til en overhaling indenom, som får svenske reklamebloggere til at skrive om den lille danske reklameforskel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar