fredag den 12. oktober 2012

Thumbs up for goodvertising


Begrebet goodvertising er vi simpelthen nødt til at bifalde, ellers falder der brænde ned. Goodvertising opfordrer, som mange nok ved, blot til næstekærlighed og omtanke; hvorfor gå og være sur og tvær, når man kan tage hver dag med et smil?

I samme kategori hører begrebet nudging. Men hvad er det helt præcist, det betyder? Det er egentlig meget sødt, hvis man tænker over det. Nudging kan nemlig bedst beskrives som at puffe hinanden i den rigtige retning. Man forestiller sig den store elefantmor, der kærligt puffer sin unge sikkert gennem livet. Lærdom, manerer og et positivt sind. Det kan nærmest ikke blive smukkere.

Reklame forbindes for de fleste ikke just med gode intentioner, men når nudging og goodvertising mødes, dannes den ultimative vindersituation: Alle er glade! Alle gør en indsats i ønsket om en bedre livsstil, attitude og større livsglæde. Brugen af begreberne opfordrer til at vække vores uselviske jeg. ”Tal ordentligt”-kampagnen fra teleselskabet Call Me er beviset herfor. Hvorfor tale grimt, når det kun bærer grimt med sig?

Herunder er en atypisk og kreativ goodvertising-løsning: Budskab til blinde serveret i sesam. Det beviser netop, hvordan nye trends kan bane vejen for helt anderledes og idérige tankegange.


Tidligere hørte sådanne tanker hjemme i danskernes elskede OBS-udsendelse, hvor samfundets mange dilemmaer og tabuer er blevet visualiseret og bragt til diskussion siden 1977. No more! Det er blevet moderne at være flink. Fucking flink. Se bare på den voldsomt populære facebook-gruppe (*Fucking Flink), som hele 125.594 personer i dag synes godt om. Gruppens fokus er enkelt og behageligt: Fortæl din eller en andens flinke-historie og vent på, at de mange likings triller ind. Man skulle næsten tro, at vi langt om længe har fundet ud af, hvordan god samvittighed i virkeligheden smager. Velbekomme.

4 kommentarer:

  1. Men er det ikke utroligt, at det er nødvendigt! Måske fortæller det noget om vores samfund.

    SvarSlet
  2. Det gør det bestemt! Vi er kun fucking flinke i øjeblikket, fordi det er populært. Shame on us.

    SvarSlet
  3. .. Og hvorfor er det nødvendigt at fortælle folk, at vi altså skal opføre os pænt over for hinanden!

    SvarSlet
  4. Man bliver så godt til mode, når man læser dette indlæg. Det er så dejligt rart med godhjertet markedsføring, der skaber værdi hele vejen rundt.

    Men så bliver man også ramt af en vis melankoli. For er dette ikke blot et forsøg på at genopbygge en tillid som blev ødelagt af selvsamme virksomheder i finanskrisen?

    Hvornår og hvordan løftes baren for goodvertising på mere permanent basis?

    /Tony

    SvarSlet